Vi er per midt september 2017 gået i gang med helt at ombygge vores Klubmodul informationssider, i erkendelse af at mange af informationerne er utidssvarende. Det vil desværre nok tage nogen tid, men kontakt os i mellemtiden hvis du ikke er sikker, og har brug for uddybende svar. Se kontakinformationer her. Husk også du kan finde mere information på vores hjemmeside, som du finder her.

Banebooking
Man skal være oprettet i Klubmodul med en profil og have betalt sit kontingent for at kunne booke baner i Farum Tennisklub. Om sommeren er banebooking gratis, hvorimod en bane indendørs kun kan bookes mod betaling for banetimen.
Booking af bane – Udendørs
Log ind i Klubmodul, vælg "Udendørs" området, klik på bane/tid, vælg medspiller eller gæst (koster kr. 50,-) og klik på ”Book banen”.
Banebookingen bekræftes med en sms/mail og fremgår også af ”mine tilmeldinger”.
Booking af bane – Indendørs (hallen)
Klubmodul fungerer desværre på den måde at man skal betale for banen først, så der skal "penge på kontoen" før man får lov til at booke banen.
Derfor er det sådan, at man skal logge ind, vælge "indendørs" området, finde den pris man skal betale for banen og acceptere betingelserne. Herefter kommer man til betalings-dialogen hvor man indtaster sine Dankort kortoplysninger og betaler. 
Desværre logges man nu ud af systemet (teknisk årsag), så log ind igen (gem evt. dine oplysninger), og nu er der penge på kontoen.
Vælg banen du ønsker at booke, vælg din makker (eller gæst) og tryk "book banen".
Bookingen bekræftes med en sms/mail og fremgår også af "mine tilmeldinger".

Sletning af en banebooking
Når du logger ind og går ind under Indendørs/Udendørs, kan du se dine bookinger og slette dem.
Sletning af Udendørsbaner:Da man ikke betaler for banerne udendørs, sker der blot en annullering af bookingen, hvilket bekræftes med en sms/mail. 
Eventuel betaling for gæstespil refunderes ikke.
Sletning af Indendørsbaner:Da man betaler for banerne indendørs, vil en booking blive ført tilbage på profilen (kontoen) med det beløb man har givet for banen. Sletningen bekræftes ved en sms/mail. Bookingen på profilen kan så bruges på den næste booking til den samme pris.
Saldo på profilen/kontoen 
Man kan desværre ikke se saldoen på sin profil, men hvis banepriserne kommer frem har man ingen saldo på kontoen. Man kan også følge med i sine betalinger og bookinger under ”mine tilmeldinger” på sin profil. Man kan også blot at prøve at booke og se om bookingen går igennem. Hvis ikke den går igennem, men vil have betaling, så er der altså ikke penge på kontoen. 
En saldo består ikke af et beløb, men af en pris på bookingen. Har man derfor betalt kr. 85 for sin bane, kan man ikke booke en bane til kr. 160,- og blot betale differencen. Man skal booke til den samme pris. Har man derfor betalt kr. 85, eller har kr. 85 på sin konto, så kan man ikke derefter betale kr. 160 og booke en bane til kr. 160. Man skal have brugt sin betaling på kr. 85 til en booking. 

Antal samtidige bookinger
I sommersæsonen:
- Udendørs grusbaner kan man have 2 samtidige bookinger.
- Indendørs kan man have 2 samtidige bookinger.

I Vintersæsonen
- Indendørs kan man have 2 samtidige bookinger.
I særlige perioder vil der blive åbnet op for flere bookinger ad gangen.

Hvor langt frem kan man booke baner
Baner i sommersæsonen (både udendørs- og indendørsbaner) kan ske 8 dage frem. 
I vintersæsonen (indendørsbaner) kan booking normalt ske 8 dage frem, men i perioder vil der være åbent for at booke 14 dage frem.