Rabatordning for brug af indendørs tennisbaner i Farum Tennis Klub
Introduktion
Farum Tennisklub er glade for at kunne tilbyde rabatordning for vores medlemmers brug af indendørsbanerne.
Intensionen med ordningen er at give vores børne og ungdomsspillere øget mulighed for at træne med andre spillere, trænere og forældre, men også at give andre medlemmer mulighed for at spille tennis til en meget favorable pris og dermed maksimere deres træning.
Gebyr
Rabatordningsgebyret er 1100 kr. Gebyret gælder fra start af indendørssæson 15. september og 1 år frem. Gebyret betales via event her i Klubmodul.
Banelejen
1 kr. som betales inden bookning af bane i Klubmodul.
Der gælder følgende regler
- Alle spillere på banen, uanset om der er tale om single eller double, skal have betalt rabatordningsgebyret
- Banen kan bookes med en spiller, der har betalt rabatordningsgebyret, hvis der er tale om, at medspilleren er privattræner. Forældre eller anden ældre pårørende, der er medlem af klubben, kan også fungere som træner
- Ved spil med overlegen sparringspartner enten fra FTK eller fra en anden klub, behøver sparringspartneren ikke at have betalt rabatgebyret. Eksterne spillere skal bookes som gæstespiller. Sparringspartneren skal i så fald være godkendt pr. mail sendt til bestyrelse@farumtennis.dk
- Hvis ordningen misbruges vil bestyrelsen inddrage muligheden uden refusion af gebyr