Vi afvikler traditionen tro sommercamp for alle vores juniorspillere i alderen 7-15 år den første uge i skolernes sommerferie!
I år er det mandag-fredag i uge 27 (fra den 30. juni til og med den 4. juli), hvor der er arrangeret træning, kamp, sjov & socialt samvær.
Campen afvikles kl. 10-15 alle fem dage - undtagen torsdag hvor der er program hele dagen. Efter træningen kl. 15-17 er der fri leg og mulighed for afslapning med en film, eller hvad man ellers har lyst til, inden forældre og søskende kommer kl. 17 til fællesspisning.
Torsdag aften er alle deltagernes familier nemlig inviteret med til fællesspisning og efterfølgende spil på banerne. Vi starter kl. 17.00 med spisning - det koster ikke noget for familierne at deltage, men alle medbringer en madret til fællesbuffeten svarende til det antal personer, man deltager med (inkl. deltageren på tenniscampen).
Fredag skal der ikke medbringes madpakker, da vi i stedet for byder på burgere fra grillen.
Det bliver en kanonfed uge, og vi glæder os meget til at skyde sommeren igang sammen med jer alle!
Campen er for alle uanset niveau, så hiv fat i din ven og veninde og meld jer til allerede i dag.
Til træningspassene deles spillerne op niveaumæssigt, så alle udfordres på det niveau, hvor de selv er.
HUSK: Madpakke mandag-torsdag, solcreme, drikkedunk og en masse energi!
Har du spørgsmål til sommercampen, så kontakt Frederik på hausner@farumtennis.dk